IPX 25 - Unik til lagre & byggemarkeder

SmokeCloak IPX 25 er udviklet for at kunne yde den maksimale beskyttelse af store bygninger, såsom kraftværker, lagerhaller, byggemarkeder etc. IPX 25 er udstyret med en kraftig blæser, hvilket i kombination med en stor tågeproduktion sørger for et ekstremt hurtigt spredningssystem, hvor tågen bliver nede ved gulvet. Blæseren tager omgivende luft og blander med tågen, så den afkøles øjeblikkeligt og derved ikke stiger til loftet igen.


Installation

IPX 25 er forsynet med et let-montérbart system med indbyggede beslag og indstikskonnektorer, som gør både installation og service meget lettere. Afhængig af lokalernes størrelse kan flere enheder anvendes sammen, og systemet kan integreres fuldt ud med IPL 3000 (stroboskoplys) og IPA 125 (lyd barriere). IPX 25 er kompatibel med og kan integreres i alle moderne elektroniske sikkerhedsanlæg.

Design & Konstruktion

IPX 25 er produceret under strenge krav til kvalitetskontrol i henhold til ISO 9001:2000. Som det gælder for alle SmokeCloak tågekanoner er sikkerhed og pålidelighed altafgørende i alle aspekter inden for design og konstruktion af anlæggene. Modstand mod angreb er blevet inkorporeret fra designstadiet. Beskyttelse mod manipulering, robust metalkabinet, beskyttet dyse og indbygget batteri backup betyder, at SmokeCloak specifikationerne er uovertrufne.


Kvalitetssikring

SmokeCloak IPX 25 lever fuldt op til alle nugældende standarder for levering, installation og vedligeholdelse af tågekanoner. SmokeCloak produkterne er registreret hos F&P til brug i sikkerhedsanlæg i overensstemmelse med Forskrift 212 om indbrudsalarmanlæg.


Nøgleord

  • Byggemarkeder med typisk 5-6 m til loftet
  • Store varelagre
  • Store design- og møbelhuse, samt større elektronikforretninger etc.
  • Værdihåndteringscentraler
  • Kraftværker
  • Lange korridorer